WordPress bruger en fil der hedder wp-cron.php som et virtuelt cron job, eller til planlagt opgaver, for at automatisere ting som at udgive indlæg på en bestemt dato og tidspunkt, tjekke plugins og temaer for opdateringer, sende e-mail notifikationer og mere.

Som standard er WordPress opsat til at kalde wp-cron.php hver gang én besøgende går ind på din side, imens en planlagt opgave er til stede, for at spørge om der skal ske noget nu.

På lavtrafik sider er denne process ganske fin, og tager ikke meget CPU forbrug. Men når du begynder at få mange besøgende, så stiger CPU forbruget, og din side loader så langsommere.

Sådan deaktiverer du standard wp-cron.php adfærd

Du kan nemt fortælle WordPress, at vi selv ønsker at håndtere kørsel af wp-cron.php ved at rette i wp-config.php filen.

  1. Åben din wp-config.php fil med CPANEL FILE MANAGER, vælg EDIT
  2. Gå til bunden af databaseindstillingerne, typisk linje 37, og tilføj denne linje under DB_COLLATE:

    /** The Database Collate type. Don't change this if in doubt. */
    define('DB_COLLATE', '');
    
    define('DISABLE_WP_CRON', true);
  3. Gem filen i højre hjørne.

Nu vil WordPress ikke længere køre wp-cron.php hver gang du får en besøgende på siden.

Sådan opsætter du manuelt cron job for wp-cron.php

Det er vigtigt at WordPress stadig har et cron job, da det ofte er nødvendigt for at din WordPress side kan fungere ordentlig.

I de fleste tilfælde behøver wp-cron.php kun at køre hver 6. time, svarede til 4 kørsler om dagen, frem for flere tusinde ved højt besøgstal.

  1. Inde i CPANEL naviger til ”Cron Jobs” som er i ”Advanced” sektionen.
  2. I drop-down vælg ”Once per hour” fra “Common Settings”.
  3. Derefter vælg “Every Sixth hours” fra “Hour” drop-down.
  4. Og til sidst indsæt denne kommando tilpasset i forhold til din bruger-sti:

    cd /home/brugernavn/public_html; php -q wp-cron.php​
  5. Gem dit cron job.

Du kan se stien til din bruger-mappe i CPANEL startsiden til højre top.

Husk at angive stien til din Wordpress mappe, hvis ikke den er i dit primære domæne under public_html.

Hjalp dette svar dig? 10 Kunder som kunne bruge dette svar (193 Stem)